Diagram i Excel: sådan laver du søjle-, kurve- og cirkeldiagrammer

Et diagram gør en kolonne med tal til noget man ser på et sekund: hvilken region der solgte mest, om salget stiger, og hvor stor en andel ét produkt har. Excel kalder dem diagrammer, mange søger efter grafer, og det er det samme. Du laver et diagram i tre trin: Sæt dataene i en lille, ryddelig tabel, klik i den, og vælg en diagramtype på fanen Indsæt.

Det svære er sjældent knappen. Det er tabellen bag diagrammet og valget af diagramtype. Her får du begge dele: hvilket diagram der svarer på hvilket spørgsmål, hvordan du laver søjle-, kurve-, cirkel- og kombinationsdiagrammer, hvordan du får et diagram til at opdatere sig selv, og hvordan du retter de fejl der får et diagram til at se forkert ud. Undervejs ser du formlerne der gør dataene klar, for et godt diagram starter som regel med en opsummeringstabel.

Lav et diagram i tre trin

1. Sæt dataene i en lille tabel. Etiketter i første kolonne, en overskrift i første række og tal i kolonnerne til højre. Ingen tomme rækker og ingen totalrække.
2. Klik i en celle i tabellen. Du behøver ikke markere det hele. Excel finder selv kanterne af tabellen, så længe der er tomme celler rundt om den.
3. Vælg Indsæt > Anbefalede diagrammer. Excel foreslår et par diagramtyper til dine data og viser et eksempel på hver. Vælg en, og klik på OK.

Diagrammet lander på arket ved siden af dataene, og det er stadig koblet til cellerne. Ret et tal, så flytter søjlen eller kurven sig med. Træk i diagrammets kant for at flytte det, og i et hjørne for at ændre størrelsen.

Ved du allerede hvilken type du vil have, så brug knapperne ved siden af Anbefalede diagrammer. De går direkte til søjlediagrammer, kurvediagrammer, cirkeldiagrammer og de andre typer. Alle diagrammer, den anden fane i dialogboksen, viser alle typer med deres varianter.

Der er to genveje. Alt+F1 laver et diagram af de markerede data i standardtypen, som regel et søjlediagram, direkte på arket. F11 gør det samme på et særskilt diagramark der kun indeholder diagrammet. Det er praktisk når du skal printe eller præsentere.

Hvilket diagram til hvilket spørgsmål?

Start med det spørgsmål diagrammet skal svare på. Typen følger af det.

Søjlediagrammet er det sikre valg. Næsten alle spørgsmål der sammenligner en håndfuld ting, kan besvares med et, og folk aflæser længden af en søjle mere præcist end vinklen på et stykke af en cirkel. Er du i tvivl, så brug søjler.

Gør dataene klar

Et diagram tegner præcis det der står i cellerne, så de fleste problemer med diagrammer er problemer med tabellen. Tjek tabellen før du indsætter noget:

• Én overskriftsrække. Overskrifterne bliver navnene på serierne i forklaringen.
• Etiketter i første kolonne. Regioner, måneder eller produkter. De bliver etiketterne langs aksen.
• Tal der er rigtige tal. Et tal der er gemt som tekst, bliver tegnet som nul eller slet ikke. Tal der står i venstre side af cellen, er som regel tekst, og guiden til at rydde op i data viser hvordan du laver dem om.
• Ingen totalrække. En total inde i markeringen bliver en søjle der får alle de andre til at se små ud. Lad totalerne blive uden for diagramområdet.
• Én række pr. søjle. Har rådataene en række pr. salg, så opsummér dem først.

Ved det sidste punkt kommer formlerne ind i billedet. En salgsliste med én række pr. ordre kan ikke gå direkte ind i et diagram over salg pr. region, for så tegner diagrammet en søjle pr. ordre. Byg i stedet en lille opsummeringstabel ved siden af med én række pr. region og en SUM.HVIS (SUMIF) der lægger salget sammen for hver:

Markér opsummeringstabellen, indsæt et søjlediagram, og du har én søjle pr. region. Tilføj et salg til listen, så vokser både totalen og søjlen. Total pr. region, klar til at kopiere ned er opgaven med netop den formel, og emnesiden om opsummeringstabeller har varianterne med TÆL.HVIS (COUNTIF), MIDDEL.HVIS (AVERAGEIF) og to betingelser. En pivottabel gør det samme med klik i stedet for formler, og den har sin egen slags diagram som du kan læse om længere nede.

Søjlediagrammer og liggende søjler

Et søjlediagram har lodrette søjler, og et liggende søjlediagram har vandrette. Begge ligger under samme knap på fanen Indsæt, hvor du vælger den grupperede variant.

Brug lodrette søjler når der kun er få kategorier, eller når kategorierne har en rækkefølge som måneder eller år. Brug liggende søjler når etiketterne er lange som produktnavne, eller når der er mange kategorier. Vandrette etiketter skal nemlig ikke vippes for at passe.

Søjler er nemmere at læse i rækkefølge med den største først. Sortér opsummeringstabellen før du laver diagrammet, eller lad en formel sortere den så diagrammet selv skifter rækkefølge når tallene ændrer sig:

SORTER (SORT) sorterer tabellen efter anden kolonne, og -1 betyder største først. Lad diagrammet pege på den sorterede kopi, så kommer den længste søjle altid først. Der er én hage: Et liggende søjlediagram tegner første række nederst. Vil du have den største søjle øverst, så højreklik på den lodrette akse, vælg at formatere aksen, og sæt flueben ved kategorier i omvendt rækkefølge.

Med mere end én kolonne med tal tegner Excel en gruppe søjler pr. kategori, én søjle for hver kolonne. En tabel med regioner i kolonne A og to år i kolonne B og C giver to søjler pr. region. Grupperer Excel dem den forkerte vej med én gruppe pr. år, så vælg Diagramdesign > Skift række/kolonne.

I et stablet søjlediagram står delene af hver kategori oven på hinanden, og hele søjlen viser totalen. Det virker når totalen betyder mere end delene. Kun den nederste del har nemlig en lige grundlinje at sammenligne med.

Kurvediagrammer

Et kurvediagram viser udvikling over tid. Sæt datoerne eller månederne i første kolonne og værdierne ved siden af, og vælg kurvediagrammet på fanen Indsæt. Excel tegner én kurve pr. kolonne med tal.

Hold tidstrinnene lige store med én række pr. måned og ingen udeladte måneder. Mangler en måned, springer kurven uden at vise hullet. Bruger du rigtige datoer i stedet for månedsnavne, fordeler Excel dem efter dato langs aksen. Læs guiden til datoer i Excel hvis dine datoer viser sig at være tekst.

Månedstal går op og ned, og udsvingene kan skjule tendensen. Et glidende gennemsnit glatter dem ud. Sæt det i en kolonne ved siden af tallene, og tilføj det til diagrammet som en ekstra kurve:

Gennemsnittet starter i den tredje måned, for det er den første med tre måneder bag sig. Området har ingen $-tegn, så det flytter sig én række ned ad gangen når du kopierer formlen ned. Opgaverne med MIDDEL (AVERAGE) træner selve funktionen.

Excel kan også tegne et glidende gennemsnit uden en hjælpekolonne. Klik på kurven, og vælg Diagramdesign > Tilføj diagramelement > Tendenslinje > Glidende gennemsnit. Hjælpekolonnen kræver mere arbejde, men den viser tallene, og du kan tjekke dem.

Cirkeldiagrammer

Et cirkeldiagram viser hvordan en helhed fordeler sig på dele. Det virker kun med én serie tal der tilsammen giver noget meningsfuldt, fx salget pr. produkt i ét år. Markér navnene og tallene, og vælg cirkeldiagrammet på fanen Indsæt.

Excel regner selv andelene ud, men det hjælper også at have dem i tabellen så du kan tjekke diagrammet og bruge tallene i en rapport. Divider hver værdi med den låste total:

Formatér kolonnen som procent med Ctrl+Shift+5, så står der 45 % i stedet for 0,45. $-tegnene holder totalen på B2:B5 når du kopierer ned, og det øver du i Hver regions andel af det samlede salg.

Cirkeldiagrammer går hurtigt galt. Et par regler holder dem læselige:

• Højst fem eller seks stykker. Saml de små dele i ét stykke der hedder Andet.
• Det største stykke først. Sortér tabellen efter værdi med den største først, så går stykkerne med uret fra toppen i rækkefølge efter størrelse.
• Ingen 3D. Et vippet cirkeldiagram får stykkerne forrest til at se større ud end de er.
• Etiketter på stykkerne, ikke i en forklaring. Læseren skal ikke sidde og matche farver.

Etiketterne får du ved at klikke på diagrammet, klikke på plusknappen ved siden af og sætte flueben ved dataetiketterne. Under flere indstillinger kan du vise kategoriens navn og procenten. Vil du styre teksten helt selv, så byg etiketten i en celle:

TEKST (TEXT) laver andelen om til tekst i formatet 0%, og & sætter den sammen med navnet. Brug etiketkolonnen som diagrammets kategorietiketter, så siger hvert stykke både hvad det er og hvor stort det er. Siden om TEKST-funktionen har flere formater.

Giver delene ikke tilsammen en helhed, fx i en undersøgelse hvor folk kunne vælge mere end ét svar, er et cirkeldiagram det forkerte valg. Brug et liggende søjlediagram.

Vis vækst, ikke kun størrelse

Et søjlediagram over salg pr. region viser at den største region er den største. Tit er det mere interessante spørgsmål hvilken region der voksede mest, og så skal du vise ændringen i procent:

Kopiér formlen ned, formatér den som procent, og lav et diagram af vækstkolonnen alene. Syd solgte langt mere end Nord, men voksede kun 10 %, så nu er det Syds søjle der er kortest. Det er den retfærdige sammenligning når regionerne har forskellig størrelse. Formlen er den samme som i Ændring i procent siden sidste år, bare skrevet som C2/B2-1 i stedet for (C2-B2)/B2.

Salg mod mål med et kombinationsdiagram

Vil du vise salget mod et mål, så tegn salget som søjler og målet som en vandret kurve hen over dem. Det kaldes et kombinationsdiagram. Giv først målet sin egen kolonne med den samme værdi i hver række:

$-tegnene holder formlen på E1 når du kopierer den ned. Ændrer du E1, flytter hele linjen sig. Markér derefter tabellen, og vælg kombinationsdiagrammet med grupperede søjler og en kurve på fanen Indsæt. Excel tegner den første serie som søjler og den anden som en kurve.

Har du allerede lavet et søjlediagram, så vælg Diagramdesign > Skift diagramtype, vælg kombination, og sæt målserien til kurve. Samme dialogboks har et felt til en sekundær akse for hver serie. Sæt kun flueben når de to serier har forskellige enheder, fx salg i kroner og en avance i procent. To akser til den samme enhed gør diagrammet misvisende. De to skalaer passer nemlig ikke sammen.

Huller i dataene

En tom celle giver et hul i et kurvediagram. Det er tit rigtigt, men det bliver sværere når tallene kommer fra formler. En formel der giver "" for en manglende måned, er ikke tom, og Excel tegner teksten som nul. Så dykker kurven ned til bunden og op igen.

Løsningen er at give #I/T i stedet. Et kurvediagram tegner ikke #I/T, så kurven går lige forbi det manglende punkt:

IKKE.TILGÆNGELIG (NA) giver fejlen #I/T, og HVIS (IF) bruger den kun når cellen i kolonne B er tom.

Vil du bestemme hvad der sker med tomme celler, så højreklik på diagrammet, og vælg Vælg data og derefter Skjulte og tomme celler. Der vælger du om tomme celler skal vises som mellemrum eller som nul, eller om datapunkterne skal forbindes med en linje. Samme dialogboks bestemmer om rækker du har skjult, stadig bliver vist i diagrammet. Som standard gør de ikke, så et diagram mister data når nogen skjuler rækker eller filtrerer tabellen.

Titler, etiketter og forklaringer

Et diagram skal have en titel der siger hvad det viser, og tit ikke meget mere. Klik på diagrammet, og brug plusknappen ved siden af til at slå delene til og fra: diagramtitel, aksetitler, dataetiketter, gitterlinjer og forklaring. På Mac og for flere indstillinger bruger du Diagramdesign > Tilføj diagramelement.

Et par vaner gør diagrammer nemmere at læse:

• Skriv pointen i titlen. "Salg pr. region" siger hvad diagrammet er. "Syd solgte mest i 2026" siger hvad man skal se efter.
• Fjern forklaringen når der kun er én serie. Den gentager bare titlen.
• Sæt tal på søjlerne i stedet for gitterlinjer når der er få søjler. Så får læseren det præcise tal uden at kigge hen over diagrammet.
• Start værdiaksen ved nul i søjlediagrammer. En søjles længde er dens værdi, så en afskåret akse får små forskelle til at se store ud. Et kurvediagram må gerne starte højere, så længe aksen har tal på.

Titlen kan hentes fra en celle. Det er nyttigt når den skal vise et tal der ændrer sig. Byg teksten med en formel:

Klik så på diagramtitlen, skriv = i formellinjen, klik på cellen, og tryk på Enter. Nu viser titlen det der står i cellen, og den opdaterer sig når dataene ændrer sig.

Et diagram der vokser med dataene

Et diagram peger på et fast område. Skriver du en ny række under dataene, overser diagrammet den. Den nemmeste løsning er at lave dataene om til en tabel først: Klik i dataene, og tryk på Ctrl+T. Et diagram af en tabel vokser når du tilføjer en række nederst, og det samme gør formler der henviser til tabellens kolonner.

Det gælder også opsummeringstabellerne ovenfor. Er kildelisten en tabel, og henviser formlerne i opsummeringen til den, tager totalerne selv nye salg med, og det gør diagrammet også.

Diagrammer fra pivottabeller

En pivottabel opsummerer en liste med klik, og et pivotdiagram tegner den. Klik i pivottabellen, og vælg pivotdiagram på fanen for pivottabelanalyse, eller vælg pivotdiagram på fanen Indsæt for at lave begge dele på én gang. Diagrammet følger pivottabellen: Filtrér eller omgruppér pivottabellen, så ændrer diagrammet sig med. Det gør det hurtigt at undersøge data.

Prisen er kontrol. Et pivotdiagram kan ikke pege på andre celler, og nogle typer som punktdiagrammer findes ikke. Til et diagram der skal i en rapport, bygger mange i stedet en opsummeringstabel med formler som den ovenfor og laver diagrammet af den. Guiden til pivottabeller gennemgår begge veje og formlerne der giver de samme tal.

Diagrammer uden diagram

Nogle gange er et helt diagram for meget. To funktioner sætter et lille billede ind i selve cellerne:

• Datalinjer fylder hver celle med en bjælke der er lige så lang som værdien. De hører under betinget formatering, og guiden til betinget formatering viser hvordan du tilføjer dem.
• Minidiagrammer er små kurve- eller søjlediagrammer inde i én celle, ét pr. række. Markér tallene, og vælg Indsæt > Minidiagrammer > Linje. De viser en tendens pr. række i en lang tabel, fx månedssalget pr. produkt.

Begge opdaterer sig med dataene og bliver printet sammen med cellerne.

Når et diagram ser forkert ud

• Årstallene bliver vist som en kurve i bunden. En kolonne med årstal indeholder tal, så Excel tegner den som en serie. Slet overskriften over årstallene så cellen øverst til venstre er tom. Så bruger Excel dem som etiketter. Du kan også vælge Vælg data og sætte årstallene som etiketter på den vandrette akse.
• Diagrammet har en søjle for hver række rådata. Opsummér dataene først med SUM.HVIS eller en pivottabel.
• En søjle mangler eller står på nul. Tallet er sikkert gemt som tekst. Lav det om til et tal.
• Serierne er grupperet den forkerte vej. Vælg Diagramdesign > Skift række/kolonne.
• Kurven falder til nul. En formel giver "" eller 0 for en manglende værdi. Giv #I/T i stedet som vist ovenfor.
• Nye rækker kommer ikke med. Diagrammet peger på et fast område. Lav dataene om til en tabel med Ctrl+T, eller højreklik på diagrammet, vælg Vælg data, og udvid området.
• Data forsvandt da rækker blev skjult. Skjulte rækker bliver som standard udeladt. Det ændrer du under Vælg data > Skjulte og tomme celler.
• Søjlerne står på hovedet. Et liggende søjlediagram tegner første række nederst. Formatér den lodrette akse, og vælg kategorier i omvendt rækkefølge.

Kopiér et diagram til PowerPoint eller Word

Klik på diagrammets kant, tryk på Ctrl+C, og sæt det ind i PowerPoint eller Word med Ctrl+V. Med indstillingerne for indsætning vælger du om diagrammet skal følge det nye dokuments design eller beholde sit eget, om det skal være koblet til projektmappen så det opdaterer sig, eller om det skal sættes ind som et billede. Et billede kan ikke ændre sig, men det kan heller ikke gå i stykker. Laver du det samme diagram igen og igen, så højreklik på det, og gem det som skabelon. Skabelonen dukker op under skabeloner i Alle diagrammer.

Diagrammer i Google Sheets

Google Sheets virker på samme måde med andre menuer. Markér dataene, og vælg Indsæt > Diagram. Sheets vælger en type og åbner diagrameditoren til højre. På den første fane vælger du type og dataområde, og på den anden retter du titler, farver, etiketter og akser. Formlerne i guiden virker også i Sheets. Læs mere om forskellene i Google Sheets eller Excel.

Diagrammer i Excel-test

Excel-test hos arbejdsgivere beder af og til om et diagram, og så er opgaven som regel kort: Lav et søjlediagram over totalerne, giv det en titel, eller skift typen. Pointene ligger mest i opsummeringstabellen bag diagrammet. Byg opsummeringen med SUM.HVIS først, tjek én total i hånden, og indsæt så diagrammet med Alt+F1. Skift typen hvis opgaven beder om en anden. Giv diagrammet en titel og aksetitler, for det kigger bedømmerne efter. Guiden til Excel til jobsamtalen fortæller mere om hvad testene tjekker.

Kort sagt

Vil du lave et diagram, så sæt dataene i en lille tabel med etiketter i første kolonne og tal ved siden af, klik i den, og vælg Indsæt > Anbefalede diagrammer, eller tryk på Alt+F1. Brug søjler til at sammenligne, en kurve til udvikling over tid, et cirkeldiagram kun til dele af en helhed og et kombinationsdiagram til salg mod mål. De fleste diagrammer der ser forkerte ud, har et problem i tabellen bag sig: rå rækker i stedet for totaler, tal gemt som tekst eller et område der ikke vokser.

Formlerne bag et godt diagram er dem der bygger tabellen: SUM.HVIS til totalerne, andelen af en total og ændringen i procent. Opgaverne nedenfor træner dem på små ark, og du får svar med det samme. Prøv første opgave gratis, og byg den tabel dit næste diagram skal bruge.