Excel kalender 2026: lav din egen kalender med ugenumre og helligdage

En kalender i Excel er nem at lave med hånden: Skriv ugedagene øverst, og skriv 1, 2, 3 og så videre i cellerne nedenunder. Den er bare også nem at lave forkert, og den skal laves forfra hver måned og hvert år. Bygger du kalenderen med formler i stedet, passer datoerne sig selv. Skift året i én celle, og hele kalenderen flytter sig, med de rigtige ugedage, de rigtige ugenumre og weekender og helligdage i en anden farve.

Her bygger du en kalender for 2026 trin for trin: først en måned med ugenumre, så weekender og helligdage markeret med betinget formatering, og til sidst en oversigt over arbejdsdage i hver måned. Undervejs får du de danske helligdage i 2026 og de få datoregler, der gør kalenderen rigtig. Formlerne er de samme, som du øver i opgaverne om ugenumre og opgaverne om arbejdsdage, hvor du skriver dem selv i et regneark og får svar med det samme.

Datoer i Excel er tal

Før kalenderen er der én ting, der er god at vide: Excel gemmer en dato som et tal. Tallet er antallet af dage siden 1. januar 1900, så 1. januar 2026 er tallet 46023, og 2. januar 2026 er 46024. Det er derfor, du kan lægge 1 til en dato og få næste dag, og trække to datoer fra hinanden og få antallet af dage imellem. Formatet bestemmer kun, om cellen viser 46023 eller 01-01-2026.

En kalender bygget med formler er derfor bare en række tal, der vokser med 1 for hver dag, formateret så du kun ser det, du skal bruge. Står der et tal som 46023 i stedet for en dato, er det formatet, der mangler. Markér cellen, og vælg Kort dato i rullelisten med talformater på fanen Hjem. Læs mere om datoer som tal i guiden til datoer i Excel.

Trin 1: Året i én celle

Start med et tomt ark, og skriv årstallet 2026 i A2. Alt andet i kalenderen bliver regnet ud fra den celle, så næste år skal du bare skrive 2027.

Første dag i måneden laver du med DATO, som bygger en dato ud fra år, måned og dag:

=DATO(A2;1;1) giver 1. januar i året i A2. For februar skriver du =DATO(A2;2;1), for marts =DATO(A2;3;1) og så videre. Skal du lave et ark for hver måned, kan du i stedet regne næste måned ud fra den forrige med SLUT.PÅ.MÅNED, som du ser længere nede.

Trin 2: Kalenderens første mandag

En månedskalender starter sjældent på den 1. Januar 2026 starter på en torsdag, så de tre første felter i kalenderens første række, mandag, tirsdag og onsdag, hører til december 2025. Den første dato i kalenderen er derfor mandagen i den uge, hvor den 1. ligger.

UGEDAG giver ugedagen som et tal. Med 2 som andet argument er mandag 1, tirsdag 2 og så videre til søndag 7, ligesom vi tæller i Danmark. Træk ugedagens nummer fra datoen, og læg 1 til, så har du ugens mandag:

Formlen =A2-UGEDAG(A2;2)+1 virker for alle datoer. Er den 1. selv en mandag, giver UGEDAG 1, og formlen giver den samme dato tilbage. Det er den samme formel, du øver i opgaven om ugens mandag.

Trin 3: Seks uger med datoer

En måned fylder højst seks uger i en kalender, når ugen starter mandag. Kalenderen er derfor et gitter med syv kolonner og seks rækker, i alt 42 dage. Skriv ugedagene øverst i B3:H3: Man, Tir, Ons, Tor, Fre, Lør, Søn.

I Excel til Microsoft 365 fylder du hele gitteret med én formel i B4: SEKVENS laver en række tal, der vokser med 1. =SEKVENS(6;7;B1-UGEDAG(B1;2)+1) giver seks rækker og syv kolonner med datoer, der starter med kalenderens første mandag, hvis B1 er den første dag i måneden. Formatér cellerne med det brugerdefinerede talformat d, så du kun ser dagens nummer. Sådan ser den første uge ud for januar 2026:

Her pakker DAG datoerne ind, så du kan se dagens nummer uden at ændre formatet. I selve kalenderen er det bedre at beholde datoerne og kun ændre formatet. Så kan betinget formatering og opslag stadig se, hvilken dato hver celle er.

Har du ikke SEKVENS, fordi du bruger Excel 2019 eller ældre, bygger du gitteret med plus 1:

1. Skriv kalenderens første mandag i B4: =B1-UGEDAG(B1;2)+1.
2. Skriv =B4+1 i C4, og kopiér den hen til H4.
3. Skriv =H4+1 i B5, så næste række fortsætter fra søndagen ovenover.
4. Skriv =B5+1 i C5, kopiér hen til H5, og kopiér hele række 5 ned til række 9.

Resultatet er det samme: 42 datoer i træk, der passer sig selv, når du skifter året eller måneden.

Trin 4: Månedens navn som overskrift

Overskriften over kalenderen skal sige, hvilken måned det er. Skriv den ikke med hånden. Lad TEKST skrive den ud fra datoen i B1:

Formatet "mmmm" skriver månedens navn helt ud, og "åååå" giver året med fire cifre. I dansk Excel bruger formatkoderne å for år. Vil du have stort forbogstav, så sæt STORT.FORBOGSTAV uden om: =STORT.FORBOGSTAV(TEKST(B1;"mmmm åååå")) giver "Januar 2026".

Trin 5: Ugenumre efter dansk regel

I Danmark bruger vi ugenumre hele tiden, og her er der en faldgrube. Excel har to funktioner til ugenumre, og de giver ikke altid det samme:

• ISOUGE.NR følger den ISO-regel, vi bruger i Danmark og resten af Europa: Ugen starter mandag, og uge 1 er den uge, der har årets første torsdag.
• UGE.NR følger som standard den amerikanske regel: Ugen starter søndag, og uge 1 er den uge, hvor 1. januar ligger. Med 21 som andet argument følger den ISO-reglen, så =UGE.NR(A2;21) giver det samme som =ISOUGE.NR(A2).

Brug ISOUGE.NR i en dansk kalender. Skriv =ISOUGE.NR(B4) i A4 til venstre for den første række, og kopiér den ned. Mandagen i hver række giver ugens nummer.

2026 har en særlig uge: uge 53. Den 1. januar 2026 er en torsdag, og år, der starter på en torsdag, får 53 uger efter ISO-reglen. Uge 53 går fra mandag den 28. december 2026 til søndag den 3. januar 2027:

Mange hjemmelavede kalendere og skemaer går galt netop her, fordi de antager, at et år har 52 uger. Med ISOUGE.NR i kalenderen kommer uge 53 af sig selv. Øv formlen i opgaven om ugenumre.

Trin 6: Weekender i en anden farve

Med betinget formatering kan Excel farve weekenderne selv. Reglen er en formel, der giver SAND for lørdag og søndag:

Sådan sætter du den på kalenderen:

1. Markér hele gitteret, B4:H9, med B4 som den aktive celle.
2. Vælg Hjem > Betinget formatering > Ny regel.
3. Vælg Brug en formel til at bestemme, hvilke celler der skal formateres.
4. Skriv =UGEDAG(B4;2)>5 i feltet.
5. Klik på Formatér, vælg en lys grå udfyldning, og klik på OK to gange.

Formlen skal pege på den øverste venstre celle i det markerede område uden dollartegn. Så flytter Excel referencen med for hver celle, ligesom når du kopierer en formel. Se flere regler af samme slags i guiden til betinget formatering, og øv testen i opgaven om weekend eller hverdag.

Dage uden for måneden

Gitteret viser også de sidste dage i måneden før og de første dage i måneden efter. Gør dem svagere med endnu en regel på det samme område: =MÅNED(B4)<>MÅNED($B$1). Den er SAND, når datoen ligger i en anden måned end den 1. i B1, og så kan du give teksten en lys grå farve. Her skal B1 have dollartegn, fordi alle cellerne skal sammenlignes med den samme celle.

Dagen i dag

En tredje regel kan fremhæve dagens dato: =B4=IDAG(). IDAG giver dagens dato, så markeringen flytter sig af sig selv hver dag. Giv den en tydelig ramme eller fed skrift, så den ikke forsvinder i weekendens grå.

De danske helligdage i 2026

Helligdage skal stå på en liste, før Excel kan bruge dem. Lav listen et sted for sig, fx i K2:K11 eller på et ark for sig, med én dato i hver celle. Her er de danske helligdage i 2026:

Store bededag er ikke længere en helligdag. Den blev afskaffet fra 2024. Tre dage er ikke officielle helligdage, men mange har fri på dem efter deres overenskomst eller kontrakt: grundlovsdag fredag den 5. juni, juleaftensdag torsdag den 24. december og nytårsaftensdag torsdag den 31. december. Sæt dem på listen, hvis din arbejdsplads holder lukket.

De fleste helligdage følger påsken. Skærtorsdag er tre dage før påskedag, langfredag to dage før, 2. påskedag dagen efter, Kristi himmelfartsdag 39 dage efter og pinsedag 49 dage efter. Kender du påskedag, kan du derfor regne resten ud med plus og minus: står påskedag i K5, er Kristi himmelfartsdag =K5+39.

Påskedag skifter fra år til år, og den er svær at regne ud. Den falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Der findes lange formler, der regner den ud i Excel, men de er svære at læse og at kontrollere. Det er enklere og sikrere at slå datoen op én gang om året og skrive den ind. I 2027 er påskedag søndag den 28. marts.

Markér helligdagene i kalenderen

Med listen på plads tjekker TÆL.HVIS, om en dato står på den. Er tallet over 0, er det en helligdag:

I kalenderen bliver det en tredje regel i betinget formatering på B4:H9: =TÆL.HVIS($K$2:$K$11;B4)>0. Listen får dollartegn, så den ligger fast, og B4 får ingen, så den flytter sig med cellerne. Giv helligdagene samme farve som weekenderne, eller en anden, hvis du vil kunne se forskel.

Vil du have helligdagens navn ind i kalenderen, så skriv navnene i kolonnen ved siden af datoerne, L2:L11, og slå op med XOPSLAG: =XOPSLAG(B4;$K$2:$K$11;$L$2:$L$11;""). Det fjerde argument, "", gør, at almindelige dage bare er tomme.

Arbejdsdage i hver måned

En kalender er ofte grundlaget for en vagtplan, et projekt eller en lønberegning, og så er det antallet af arbejdsdage, der tæller. ANTAL.ARBEJDSDAGE tæller hverdagene mellem to datoer og springer weekender og helligdage over:

Formlen =ANTAL.ARBEJDSDAGE(A2;B2;C2) tæller begge datoer med. Det tredje argument er listen over helligdage, og her er det bare nytårsdag. I din kalender peger du på hele listen: =ANTAL.ARBEJDSDAGE(B1;SLUT.PÅ.MÅNED(B1;0);$K$2:$K$11).

SLUT.PÅ.MÅNED giver den sidste dag i en måned, så du ikke skal huske, om måneden har 28, 30 eller 31 dage:

Med 0 som andet argument får du slutningen af samme måned, med 1 slutningen af næste måned. Den første dag i næste måned er derfor =SLUT.PÅ.MÅNED(B1;0)+1, og det er den formel, du bruger, når du kopierer månedsarket og vil have februar til at følge efter januar.

Med de officielle helligdage ser 2026 sådan ud:

Holder du også fri grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, trækker du 1 fra juni og 2 fra december, og så er der 251 arbejdsdage i alt. Har du en anden arbejdsuge end mandag til fredag, fx søndag til torsdag eller kun fire dage, så brug ANTAL.ARBEJDSDAGE.INTL, hvor du selv vælger hvilke dage der er weekend. Øv tællingen i opgaven om arbejdsdage og opgaven om arbejdsdage hen over påsken.

Hele året på ét ark

Vil du hellere have hele 2026 som en lang liste end som tolv månedsark, er det endnu enklere. Skriv overskrifterne Dato, Ugedag, Uge og Helligdag i A1:D1, og fyld listen ud:

• Dato i A2: =SEKVENS(365;1;DATO(2026;1;1)) giver alle årets 365 dage under hinanden. I ældre Excel skriver du den første dato i A2 og =A2+1 i A3 og kopierer ned til række 366.
• Ugedag i B2: =TEKST(A2;"dddd") giver ugedagens navn, fx torsdag.
• Uge i C2: =ISOUGE.NR(A2).
• Helligdag i D2: =XOPSLAG(A2;$K$2:$K$11;$L$2:$L$11;"").

Lav listen om til en tabel med Ctrl+T, så kan du filtrere på en uge, en måned eller helligdagene alene. Det er en god start på en vagtplan, et ferieskema eller en træningsdagbog, fordi hver dag har sin egen række, som du kan skrive ved siden af.

Når kalenderen viser noget forkert

Bygger du kalenderen med formler, er fejlene som regel de samme få. Her er de mest almindelige:

• Der står tal som 46023 i stedet for datoer. Cellerne mangler et datoformat. Vælg Kort dato på fanen Hjem, eller det brugerdefinerede format d, hvis du kun vil se dagens nummer.
• Ugen starter søndag. UGEDAG mangler sit andet argument. Uden det er søndag 1 og lørdag 7, og så lander formlen for ugens mandag på en søndag. Skriv 2 som andet argument.
• Ugenumrene passer ikke med andre kalendere. Du bruger UGE.NR uden 21, som tæller efter den amerikanske regel. Den giver ofte et nummer for meget, og søndage havner i den forkerte uge. Skift til ISOUGE.NR.
• Alle celler bliver farvet, eller ingen. Formlen i den betingede formatering peger på en celle med dollartegn, så alle cellerne bliver sammenlignet med den samme. Fjern dollartegnene foran B4.
• Helligdagene bliver ikke farvet. Listen indeholder tekst, der ligner datoer, i stedet for rigtige datoer. Står datoerne til venstre i cellen, er det tekst. Skriv dem igen, eller lav dem om med DATO, fx =DATO(2026;4;5).
• #SPILD! i stedet for datoer. SEKVENS skal bruge 42 tomme celler. Står der noget i en af dem, kan formlen ikke sprede sig ud. Slet indholdet i gitteret, så formlen kan fylde det.

Kalenderen i Google Sheets

Det hele virker også i Google Sheets. SEKVENS hedder SEQUENCE, UGEDAG hedder WEEKDAY, og ISOUGE.NR hedder ISOWEEKNUM, og er dit Google Sheets sat til dansk, bruger du semikolon mellem argumenterne som i dansk Excel. Betinget formatering finder du under Formatér > Betinget formatering, hvor du vælger Tilpasset formel er og skriver den samme formel som i Excel. Én forskel er værd at kende: Google Sheets viser datoer med det format, regnearkets landestandard bruger, så sæt landestandarden til Danmark under Filer og Indstillinger, hvis datoerne står på amerikansk.

Udskriv kalenderen

En kalender skal tit på papir. Et par indstillinger gør det pænt:

• Gør kolonnerne lige brede. Markér kolonne B til H, og træk i en af kanterne, så får de samme bredde.
• Sæt et udskriftsområde. Markér overskriften og gitteret, og vælg Sidelayout > Udskriftsområde > Angiv udskriftsområde.
• Tilpas til én side. Under Sidelayout sætter du både Bredde og Højde til 1 side, så hele måneden kommer på ét ark.
• Vend papiret. Vælg Liggende under Retning, hvis du har skrivefelter i cellerne, og Stående, hvis det kun er datoerne.

Øv formlerne

Kalenderen bruger en lille håndfuld datoformler: DATO til at bygge datoen, UGEDAG til ugedagen, ISOUGE.NR til ugenummeret, SLUT.PÅ.MÅNED til månedens sidste dag og ANTAL.ARBEJDSDAGE til arbejdsdagene. De samme formler går igen i alt fra budgetter til leveringsdatoer, så de er værd at kunne skrive uden at slå dem op. Start med ugens mandag, fortsæt med ugenumre og dage i måneden, og slut med arbejdsdage hen over påsken. Hver opgave er et lille regneark, hvor du skriver formlen selv og får at vide med det samme, om den er rigtig.

Skal kalenderen bruges til at styre pengene, så se også guiden til et budget i Excel, som bruger de samme datoformler til regninger, der kommer kvartalsvis eller én gang om året.