Gangetegnet i Excel er stjernen: *. Skriv =B2*C2 og tryk Enter, så ganger Excel tallene i de to celler. Bogstavet x virker ikke, og det er den fejl, de fleste begyndere starter med.
Gange to celler i Excel
Du har en ordreliste med antal og stykpris, og du vil finde, hvad hver linje koster. Sådan gør du:
- Klik i D2.
- Skriv
=B2*C2. - Tryk Enter.
- Træk i fyldhåndtaget i D2 ned til D5.
| A | B | C | D | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Vare | Antal | Stykpris | I alt |
| 2 | Kuglepen | 10 | 4,5 | 45 |
| 3 | Blok | 5 | 12 | |
| 4 | Mappe | 3 | 25 | |
| 5 | Hæftemaskine | 1 | 89 |
10 kuglepenne til 4,50 kr. stykket koster 45 kr. Stjernen er gangetegnet.
Stjernen finder du på et dansk tastatur ved at holde Shift nede og trykke på tasten til højre for Ø. Har dit tastatur et numerisk tastatur til højre, har den en stjerne for sig selv. Du kan også klikke på cellerne i stedet for at skrive dem: Tryk =, klik på B2, skriv *, klik på C2, og tryk Enter. Så undgår du tastefejl i cellenavnene.
Gange og dividere gælder før plus og minus, også i Excel. =A2+B2*C2 ganger altså først B2 og C2 og lægger derefter A2 til. Vil du have det anden vej rundt, sætter du parentes om det, der skal regnes først: =(A2+B2)*C2. Er du i tvivl, så brug en parentes ekstra. Den koster ingenting og gør formlen lettere at læse, når du kommer tilbage til den om et halvt år.
Prøv selv:
Prøv selv
Regn ordren ud
Skriv i D2 en formel, der ganger antallet i B2 med stykprisen i C2. Den skal kunne kopieres ned.
| A | B | C | D | E | F | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Vare | Antal | Stykpris | I alt | ||
| 2 | Kuglepen | 10 | 4,5 | |||
| 3 | Blok | 5 | 12 | |||
| 4 | Mappe | 3 | 25 | |||
| 5 | Hæftemaskine | 1 | 89 | |||
| 6 | ||||||
| 7 | ||||||
| 8 |
Klik i D2, og skriv din formel.
Gange en hel kolonne med det samme tal
Nogle gange skal alle tal i en kolonne ganges med det samme tal, fx en valutakurs. Læg kursen i sin egen celle, og peg på den med dollartegn, så den bliver stående, når du kopierer formlen ned:
| A | B | C | D | E | F | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Vare | Pris (EUR) | Pris (kr.) | Kurs | 7,46 | |
| 2 | Pennal | 12 | 89,52 | |||
| 3 | Taske | 40 |
Kursen står i F1 og er låst med $. Så ganger alle rækker med den samme kurs, når formlen kopieres ned.
Uden dollartegn flytter F1 sig til F2, F3 og så videre, og så ganger de næste rækker med en tom celle. Hvordan dollartegnet virker, står på siden om dollartegn i Excel.
Skal tallene bare ændres én gang og ikke følge kursen, kan du også gange uden en formel. Skriv tallet i en tom celle, og kopiér det. Markér derefter kolonnen, vælg Indsæt speciel, og tryk på Multiplicer. Alle de markerede tal er nu ganget med tallet, og du kan slette hjælpecellen. Husk, at de gamle værdier er væk bagefter. Brug derfor den metode, når du har en kopi af arket, eller når du er sikker på, at tallene ikke skal ændres igen.
Gang med procent
Procent er også bare at gange. 25 % er 0,25, så =A2*25% og =A2*0,25 giver det samme:
| A | B | |
|---|---|---|
| 1 | Pris | Moms |
| 2 | 800 | 200 |
25 % af 800 er 200. Du kan skrive procenttegnet direkte i formlen.
Vil du gå mere i dybden med moms, rabat og stigning i procent, så læs Procentregning i Excel.
PRODUKT: gang mange tal på én gang
Skal du gange en hel række af tal, er PRODUKT kortere end en lang kæde af stjerner. =PRODUKT(A2:A4) ganger alle cellerne i området:
| A | B | C | |
|---|---|---|---|
| 1 | Faktor | 1,10313 | |
| 2 | 1,05 | ||
| 3 | 1,03 | ||
| 4 | 1,02 |
Tre prisstigninger på 5 %, 3 % og 2 % giver en samlet faktor på 1,10313, altså 10,3 % i alt.
Det bruges ikke dagligt, men det er rart at kende, når du fx skal lægge flere procentvise ændringer oven på hinanden. Bemærk, at PRODUKT springer tomme celler og tekst over, mens stjernen giver fejl. Det gør PRODUKT lettere at bruge på lister, hvor nogle felter ikke er udfyldt endnu.
SUMPRODUKT: gang og læg sammen i ét hug
Til ordrelisten ovenfor kan du udregne totalen på to måder. Enten laver du en hjælpekolonne med =B2*C2 og lægger den sammen med =SUM(D2:D5), eller du bruger SUMPRODUKT, der ganger de to områder række for række og lægger resultatet sammen:
| A | B | C | D | E | |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Vare | Antal | Stykpris | ||
| 2 | Kuglepen | 10 | 4,5 | 269 | |
| 3 | Blok | 5 | 12 | ||
| 4 | Mappe | 3 | 25 | ||
| 5 | Hæftemaskine | 1 | 89 |
SUMPRODUKT ganger antal med stykpris række for række og lægger det hele sammen: 45 plus 60 plus 75 plus 89.
Fordelen er, at du ikke behøver en hjælpekolonne. Prøv begge dele, og se at du får det samme tal:
Prøv selv
Hvad bliver totalen?
Skriv i D6 en formel, der finder totalen for hele ordren. Du kan lægge kolonnen sammen eller gange og lægge sammen i ét hug.
| A | B | C | D | E | F | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Vare | Antal | Stykpris | I alt | ||
| 2 | Kuglepen | 10 | 4,5 | 45 | ||
| 3 | Blok | 5 | 12 | 60 | ||
| 4 | Mappe | 3 | 25 | 75 | ||
| 5 | Hæftemaskine | 1 | 89 | 89 | ||
| 6 | Total | |||||
| 7 | ||||||
| 8 |
Klik i D6, og skriv din formel.
SUMPRODUKT får du mere ud af i opgaven Ordretotal med SUMPRODUKT.
Typiske fejl
- #VÆRDI! i en formel. En af cellerne indeholder tekst, fx et tal, der er skrevet med mellemrum eller punktum som tusindtalsseparator. Tallet står som regel til venstre i cellen.
- *x i stedet for . Excel kender ikke x som gangetegn. Skriv stjernen.
- Forkert decimaltegn. I dansk Excel er 4,50 et tal, og 4.50 er tekst eller en dato. Skriv komma.
- En tom celle giver 0. Stjernen behandler en tom celle som 0, så hele resultatet bliver 0, hvis den ene faktor mangler. Det er ikke en fejl, så Excel advarer dig ikke. Kig efter, når et resultat ser mærkeligt lavt ud.
Prøv det i en opgave
Gang er det første, de fleste lærer at gøre med en formel. Prøv opgaven Gang antal med pris gratis, så du kan se, hvordan det hænger sammen med at pege på celler. Når du er klar til at dele i stedet for at gange, står der mere på siden om division i Excel.

Om forfatteren
Nicolaj, stifter af ExcelOpgaver
Jeg er softwareudvikler og har bygget ExcelOpgaver fra bunden, også selve regnearket og den motor der regner formlerne ud. For at få det til at virke har jeg skullet forstå hver funktion helt ned i detaljen: hvordan LOPSLAG opfører sig når koden har et mellemrum for meget, hvorfor en dato i virkeligheden er et tal, og hvornår AFRUND giver et andet svar end talformatet.
Øv det i opgaver
Opgaver i et rigtigt regneark, der bliver rettet med det samme.
Funktionssider
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er gangetegnet i Excel?
Stjernen *. Skriv =B2*C2, så ganger Excel de to celler. Bogstavet x og tegnet × virker ikke i en formel.
Hvordan ganger jeg en hel kolonne med det samme tal?
Læg tallet i en celle, og skriv =B2*$F$1 i første række. Kopiér formlen ned. Du kan også kopiere tallet og bruge Indsæt speciel med Multiplicer.
Hvordan ganger jeg med procent?
Skriv =B2*25%, eller =B2*0,25, hvis du hellere vil bruge decimaltallet. Begge ganger tallet med en fjerdedel.
Hvorfor står der
En af de celler, du ganger med, indeholder tekst. Tjek, om tallet står venstrestillet, og om der er et mellemrum eller en forkert decimaltegn.
Se også
- Sådan bruger du dollartegn i Excel til at låse en celle i en formelHvad dollartegnet gør i en Excel-formel, hvordan du sætter det med F4, og hvornår du låser kun rækken eller kolonnen. Med en øvelse du kan prøve her.
- Procentregning i Excel med formler du kan bruge med det sammeSådan regner du procent i Excel: procent af et tal, træk procent fra, læg procent til og find andel af en total. Med formler og en øvelse du kan prøve.
- Sådan laver du division i Excel uden fejlen #DIVISION/0!Divisionstegnet i Excel er /. Se hvordan du dividerer celler og kolonner, undgår #DIVISION/0! og finder hele tal og rest. Med øvelse.