Sådan bruger du dollartegn i Excel til at låse en celle i en formel

Dollartegnet i en Excel-formel holder en reference fast, så den ikke flytter sig, når du kopierer formlen. Skriv =B2*(1-$F$1), og F1 bliver stående som rabatcellen i alle rækker. Du behøver ikke finde tegnet på tastaturet: Klik i referencen, og tryk F4.

Hvad dollartegnet gør i en Excel-formel

Excel flytter referencerne med, når du kopierer en formel. Det er normalt det du vil. Står =B2*2 i C2, og du kopierer den ned, bliver den til =B3*2 i C3. Excel regner med at du vil se på rækken ved siden af.

Det går galt, når formlen også peger på én fast celle, fx en rabat. Der skal alle rækker læse det samme sted. Tænk på $ som en tegnestift: Den sætter en nål i cellen, og så bliver referencen hængende, uanset hvor formlen flytter hen.

Uden $ ser det sådan ud. Formlen =B2*F1 er rigtig i C2, men i næste række hedder den =B3*F2, og F2 er tom:

Med $ foran både F og 1 står formlen stadig på satsen, også i C3:

Sæt dollartegn med F4

Du skal ikke skrive $ selv. Sådan gør du:

1. Dobbeltklik i cellen, eller tryk F2, så du redigerer formlen.
2. Klik i referencen, fx F1, eller sæt markøren lige efter den.
3. Tryk F4.

Hvert tryk på F4 skifter til næste variant: $F$1, så F$1, så $F1, og til sidst tilbage til F1. Stop, når der står det du skal bruge. Står markøren i en reference som B2:B10, skifter F4 hele området på én gang.

Bærbare bruger ofte funktionstasterne til noget andet. Prøv Fn+F4, hvis der ikke sker noget. På Mac er genvejen Cmd+T. Flere genveje står i oversigten over Excel-genveje.

Vil du hellere skrive tegnet selv, holder du AltGr nede og trykker 4 på et dansk PC-tastatur. Shift+4 giver ¤, og det virker ikke i en formel.

Eksempel: samme rabat på alle varer

Her er en lille prisliste med rabatten i F1. Alle varer skal have de samme 10 % af. Det gør du i fire trin:

1. Klik i C2.
2. Skriv =B2*(1-$F$1).
3. Tryk Enter.
4. Træk i fyldhåndtaget nederst til højre i C2 ned til C5.

Formlen ganger prisen med 1 minus rabatten. B2 har ingen $, så den flytter sig til B3, B4 og B5. $F$1 bliver hængende på rabatten. Prøv selv:

Skal rabatten ændres, retter du F1 ét sted, og hele kolonnen følger med. Det er hele pointen med at lægge satsen i sin egen celle. Samme mønster bruger du til moms, provision eller en valutakurs. Opgaverne om relative og absolutte referencer træner netop det.

Lås kun rækken eller kun kolonnen

Du behøver ikke låse begge dele. Dollartegnet virker på hver halvdel af referencen for sig, og det kaldes en blandet reference.

$A2: kolonnen ligger fast

Står $ foran bogstavet, kan formlen kopieres op og ned, men aldrig til siden uden at blive i kolonne A. Rækken må gerne flytte sig.

A$2: rækken ligger fast

Står $ foran tallet, kan formlen kopieres til siderne, men bliver i række 2. Kolonnen må gerne flytte sig.

Gangetabellen viser forskellen

Den klassiske øvelse er en gangetabel. Tallene 1 til 5 står i kolonne A og i række 1, og i B2 skriver du =$A2*B$1. Den ene formel kan kopieres til hele tabellen:

• $A2 har kolonnen låst, så alle rækker læser deres tal i kolonne A.
• B$1 har rækken låst, så alle kolonner læser deres tal i række 1.

Kopierer du formlen ud til F6, står der =$A6*F$1, og resultatet er 25:

Prøv den, før du læser videre:

Samme idé bruger du i prislister, hvor rækkerne er varer og kolonnerne er lande med hver deres sats. Hvordan en pristabel med blandede referencer ser ud, kan du øve i en pristabel med blandede referencer.

Når du ikke behøver dollartegn

Nogle gange kan du springe tegnet over. En Excel-tabel (Ctrl+T) holder selv styr på sine kolonner, så formlerne bruger kolonnenavne i stedet for celler. Og en celle med et navn, fx Rabat, kan du skrive direkte i formlen, uden at låse den. Begge dele kræver lidt mere opsætning, så til de fleste hurtige regnearke er $ stadig det nemmeste.

Typiske fejl

Tre fejl går igen, når $ driller:

• $ på den forkerte del. Du har låst rækken, men skulle have låst kolonnen. Se på resultatet i den række og kolonne der er forkert, og tryk F4 til du har den rigtige variant.
• Glemt $ i en LOPSLAG-tabel. Tabellen skal være fast, ellers glider den ned, og de sidste rækker finder ikke noget. Skriv $A$2:$C$20, ikke A2:C20.
• $ på en celle der skal flytte sig. Låser du B2 i prislisten, får alle varer samme pris som den første.

Dollartegn har ikke noget med beskyttelse at gøre. Vil du låse celler, så ingen kan ændre dem, er det arkbeskyttelse, og den står i guiden til at låse celler i Excel. Bruger du også $ i en regel til betinget formatering, er det den samme idé: Hold kolonnen fast, og lad rækken flytte sig, så hele rækken bliver farvet.

Prøv det i en opgave

Den hurtigste måde at lære F4 på er at bruge den. I opgaven Lås en satscelle med $ skriver du formlen selv, og den bliver rettet med det samme. Den er gratis, og den tager et par minutter. Vil du også øve selve F4-tasten, så findes Lås en reference med F4.